Lørdag d.13/9 var der tur ud med båd. Jeg skulle have de første 2 dyk i forbindelse med mit Advanced certifikat. Vragdyk og dybdedyk. Vi var 8 dykkere, der skulle med på turen. (Kenneth, Dan, Claus, Birger m. 3 Advanced dykkere: Alice, Jacob og Rolf samt mig selv)

Dagen startede med, at jeg kom for sent, jeg havde misforstået mødetid og tid for afgang. Men ingen sure miner var der. Vi fik hurtigt fundet det udstyr, som jeg skulle låne, og afsted det gik mod Rungsted havn.
Vejret var fint, dog en del overskyet med lidt sol. Humøret var højt, og for mit vedkommende også præget af både spænding og forventninger om alt det nye jeg skulle kastes ud i.

Vi fik i fællesskab pakket båden. Vi lærte hvordan udstyret skal placeres, så alt er sikret til turen. Vi sejlede stille ud af havnen, og så kom der fart på båden, det var helt fantastisk og hvinene sjovt.

Da vi nåede til Johannes L, var det tid til det første dyk. At falde baglæns ud over kanten på båden, var min første udfordring. Jeg overvandt min lille angst, og fandt ud af, at det slet ikke var et spor svært eller farligt. Vi var flere, der havde problemer med at få os afvejet korrekt. Der skulle fyldes bly i lommerne af flere omgange, men det lykkedes til sidst. Det var et rigtig godt dyk, med god sigt. Det var spændende at se et vrag for første gang. Vi fik spist vores madpakker på båden, mens vi ventede på de sidste 2 dykkere.

Turen til Hven gik også fint. Vi fik lavet et dybt dyk til 23m. Der var rigtig koldt derned kun 11 grader. Jeg frøs dog ikke et spor, men kunne selvfølgelig godt mærke, at det var koldt. Det var en god tur, hvor jeg igen lærte noget nyt. På vej op fra vores dyk, stoppede Kenneth. Alice og jeg var helt uforstående på de fagter han forsøgte at kommunikere til os. Vi var helt forvirrede og jeg opgav faktisk helt at forstå det. Det var først efter et stykke tid på samme sted, at 10 øren for mit vedkommende faldt, og jeg blev helt glad, da det gik op for mig, at vi var ved at lave et 3 min. SikkerhedsstopEmbarassed

Turen fra Hven til Rungsted forgik i silende regn. Men det betød ikke noget, for det var fedt at sejle og det var slutningen på en rigtig dejlig og lærerig dag.

Tak Smile